fredag den 30. maj 2014

30. maj: Breaking news! Sibiriske fugle!

Fik denne mail fra Per Kjær, som dækker trækket, mens jeg er på arbejde:

30/5 2014, kl. 19-20:40, vejr: NV 8-10 (12) m/s, 5/8, >20 km, 12 gr. sammen med Søren Brinch

Vi stod ved nedkørslen. Der var sandløbere og store præstekraver inde tættere på kysten end de foregående dage, nu hvor vinden var gået i frisk NV. Jeg talte ca. 550 fouragerende sandløbere ud for nedkørslen og op og ned til begge sider.
Træk: Småvader sp. 25 ØNØ 19:42. De lettede et godt stykke sydøst for nedkørslen. Desværre kunne jeg ikke se, hvad det var.
Sandløber 10 ØNØ 20:17. De kaldte og lettede lidt nord for nedkørslen og trak målbevidst mod ØNØ; de tog højde og cirklede endda et par gange for at få højde; der er åbenbart både grønlandske og sibiriske sandløbere på Fanø...



Tidligere genmeldinger fra Fanø: Der er mindst 4 genmeldinger fra Fanø fra tidligere år. De to er med foto:



Denne fugl blev aflæst 10. juni 2012 og var mærket i Banc D´Arguin, Mauretanien.


Denne fugl er fotograferet af Søren Vinding:

Den 27. marts 2010 blev billede nr. 2 øverst oppe taget på stranden ved Rindby. Farvemærkerne på fuglens ben fortæller, at den er ringmærket nær Daneborg Stationen på det nordlige Østgrønland. Fuglen hedder ”Jos” opkaldt efter dens ringmærker. Det var den første Sandløber, han ringmærkede. Den er set to år ved Daneborg, men kun én gang i Europa – på Fanø.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar