Ud over at notere trækretningen hos borttrækkende sandløbere, som dette projekt går ud på, er ringmærkning naturligvis helt centralt, når det gælder om at få viden om trækveje, overvintrings- og yngleområder. Ifølge Dansk Trækfugleatlas er der 11 genfund af sandløbere mærket i udlandet. Det er ikke mange! Farvemærkning med plasticringe gør det muligt at aflæse fuglene med kikkert og øger chancen for genfund betragteligt.
Derfor vil jeg forsøge at tjekke så mange sandløberben som muligt foråret igennem, så der om muligt kan findes supplerende information.
I de senere dage har 4-5 farvemærkede sandløbere holdt til ved Sønderho Strand. De har rastet sammen i en flok med hundredevis af andre fugle. Desuden er der mindst en fugl med almindelig metalring. Det er usædvanligt mange!
Desværre elsker sandløbere at stå på ét ben. I dag sad jeg i 1 time og tre kvarter og ventede på, at nogle sandløbere ville vise det andet ben. Det lykkedes ikke! Selvom de blev ramt af andre sandløbere og var ved at snuble, lykkedes det dem at blive stående på det samme ben. Og det er åbenbart det samme ben. Det er meget frustrerende at være vidne til, når man nu skal se begge ben for en sikker identifikation!
Heldigvis ville to fugle i går gerne vise ben:
Jeg sendte billederne til den hollandske forsker Jeroen Reneerkens, som straks fandt ud af at fuglene var ringmærket 18. september 2013 i Hampshire, England og senere set i Sussex, England.
Derfor vil jeg forsøge at tjekke så mange sandløberben som muligt foråret igennem, så der om muligt kan findes supplerende information.
I de senere dage har 4-5 farvemærkede sandløbere holdt til ved Sønderho Strand. De har rastet sammen i en flok med hundredevis af andre fugle. Desuden er der mindst en fugl med almindelig metalring. Det er usædvanligt mange!
Desværre elsker sandløbere at stå på ét ben. I dag sad jeg i 1 time og tre kvarter og ventede på, at nogle sandløbere ville vise det andet ben. Det lykkedes ikke! Selvom de blev ramt af andre sandløbere og var ved at snuble, lykkedes det dem at blive stående på det samme ben. Og det er åbenbart det samme ben. Det er meget frustrerende at være vidne til, når man nu skal se begge ben for en sikker identifikation!
Heldigvis ville to fugle i går gerne vise ben:
Jeg sendte billederne til den hollandske forsker Jeroen Reneerkens, som straks fandt ud af at fuglene var ringmærket 18. september 2013 i Hampshire, England og senere set i Sussex, England.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar