tirsdag den 6. maj 2014

6. maj. Lav vandstand.

Sydøstenvind og meget lav vandstand. 15000 Alm. Ryler på Galgerev gør det ikke ligefrem nemt at finde Sandløbere. Heldigvis er en del, ca. 400, smuttet op langs stranden, så jeg finder tre farvemærkede her, hvoraf to er nye, så nu 6 aflæste på en uge.

Der danner sig et billede af, at de fugle, som ankom i slutningen af april, kommer fra Sydengland, Nordfrankrig og Portugal (Atlanterhavskysten). 



Jeroen Reneerkens er lynhurtig! Denne fugl er ringmærket i Portugal 7. oktober 2010. Den har overvintret der i 2011/2012.



 Denne fugl er ringmærket i Hampshire (Hayling Island) 18. september 2013, på samme dag og sted som to af de andre. Fuglene holder åbenbart sammen til en hvis grad, da jeg har et foto med 3 fugle tæt på hinanden i en højvandsrasteflok. Det må vel betyde, at fuglene på en eller anden måde "kender" hinanden - eller er det en overfortolkning?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar